BedreBolig-plan den 10. marts 2015 kl. 19.00

BedreBolig-plan er navnet på den kampagne Ballerup Kommune gennemfører over for Kommunens parcelhusejere, med henblik på det fornuftige i at energirenovere husene på den bedst mulige måde, og derved spare på energien til fordel for husejer, miljø og klima.

Der er nu udarbejdet tre grundige energirenoverings-rapporter på tre varianter af husene i Klanparken. Et standardhus, et hus med tilbygning og et med kælder, og hensigten er dermed at dække alle husene i Klanparken.

Som der står på de tre energirenoverings-rapporter:

Denne BedreBolig-plan er udarbejdet den 13. januar 2015. Rapporten er bestilt af Ballerup Kommune for at undersøge om områdets mange ens huse med fordel kunne vælge at gennemføre et større projekt sammen.

Det er også meningen med de tre BedreBolig-planer at de skal blive til gavn for alle boligejerne i Klanparken således at den enkelte, så at sige, har en drejebog eller et katalog der kan slås op i når hun/han skal renovere. Det er nemt at overskue hvad man f.eks. allerede har udført og hvad der bedst kan betale sig.

Der bliver  foretaget en gennemgang af BedreBolig-planerne, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål til de energirådgivere der har udarbejdet rapporterne.

Det sker den 10. marts kl. 19.00, inden den ordinære generalforsamling i Fælleshuset, Agernhaven 8.

Dette indlæg blev udgivet i Arrangement, Ikke kategoriseret, Infobrev og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *