Referat fra den ordinære generalforsamling 2018

referat fra generalforsamling 2018

Flere gallerier | Skriv en kommentar

Den nye affaldsordning

Ballerup/Vestforbrænding har haft lidt kludder med datoerne i overgangsperioden, men nedenstående står nu til troende:

Onsdag den 4. april – haveaffald. Herefter den 18. april, 2. maj, 16. maj 30. maj, osv. (altså hver anden uge til vinteren kommer)

Onsdag den 4. april –  papir i den gamle blå beholder (for sidste gang)

Fredag den 6. april –  dagrenovation i papirsæk eller den gamle røde beholder (for sidste gang)

—–

Tirsdag den 10. april – mad- / restaffald (første gang og i den nye beholder). Herefter alle tirsdage.

Torsdag den 12. april – storskrald. Herefter den 10. maj, 7. juni osv. (altså hver 4. uge)

Tirsdag den 17. april – metal- / glasaffald (første gang og i den nye beholder). Herefter den 12. juni, 7. august osv. (altså hver 8. uge)

Fredag den 20. april – papir- /plastaffald (første gang i den nye beholder). Herefter fredag den 11 maj, 1. juni osv. (altså hver 3. uge)

Med venlig hilsen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , | Skriv en kommentar

Nyplantning af ligusterhække

I lighed med tidligere er der nu mulighed for at få skiftet de hække ud der er blevet for trætte.

Cirkelgartneren, Dennis Friis, tilbyder:

Opgravning af hæk med oprydning og bortkørsel af affald, samt plantning af ligusterhæk.

kr. 2100,- inkl. moms.

Selve ligusterhækken, 60-80 cm, koster kr. 43,- pr. meter, inkl. moms.

Tilbuddet gælder hvor hækken støder ud til vej eller fællesareal.

Al afregning sker direkte til Cirkelgartneren.

Tilmeld dig på mail til klanparken, senest i weekenden.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , | Skriv en kommentar

Oprydningsdage i foråret og legepladsfest

Oprydningsdagene i foråret er fastsat til den 29. og 30. april.

Vi mødes som sædvanligt, stadig morgenfriske, kl. 10 og slutter om lørdagen kl. 13. Der vil som oftest være en kaffepause kl 11.30.

Men om søndagen dropper vi kaffepausen, og mødes i stedet på legepladsen kl. 12.30 til et lille festligt arrangement i anledning af foråret, og at legepladsen langt om længe fremstår nymalet og i orden. Der er sågar kommet nyt sand i til børnene og bænke til de der måtte trænge til at sidde ned.

Der vil være lidt at spise og drikke, så søndagsfrokosten hjemme kan reduceres til et minimum.

Arrangementet gælder ikke kun de der deltager i oprydningsdagene, men også alle andre i Klanparken, store og små. Du behøver end ikke at klæde dig ud i arbejdstøj af angst for at falde igennem. Kom som du er.

Arrangørerne ser gerne at I giver til kende hvor mange I komme, så der kan købes fornuftigt ind. Send en mail med antal senest en uge før.

Kom og leg børn, og få en god sludder voksne!

IMG_5635

Smilende Mia er tilsyneladende glad for legepladsen

Udgivet i Arrangement | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Generalforsamling i Klanparken

Der er generalforsamling i klanparken den 7. marts 2017 kl. 19.30. Det sker i Fælleshuset i Egebjerg.

Alle der er for fællesskabet, som vi alle har sagt ja til ved at ha’ hus i Klanparken, bør da møde op og deltage.

Vi skal også vælge nye medlemmer til bestyrelsen, vi har én, men det er ikke nok. Vi vil også gerne have lidt kvindelighed valgt ind. Det er såmænd også muligt at komme med på prøve, hør nærmere på generalforsamlingen.

Bestyrelsen

Udgivet i Arrangement, Nyhed | Tagget | Skriv en kommentar

Sæsonens første rigtige snevejr, og så….

Sæsonens første rigtige snevejr, og så udebliver vores snerydder fra P. Obel. Det på trods af at vi havde kontakt midt i januar for at sikre at de var klar til udrykning, det var de fik vi at vide, men, men.

Det har ikke været muligt at finde nogen der var villige til at påtage sig jobbet i dag, men vi har lovning på at fortovene bliver ryddet og saltet i morgen kl. 9.

Så pas på indtil da!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , | Skriv en kommentar

Bestyrelsesmøde

Bestyrelsen holder møde den  2. november 2016 kl. 19.00.

Har du noget du vil tale med bestyrelsen om, så mød op.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget | Skriv en kommentar

Oprydningsdage 5. og 6. november

Efterårets traditionelle oprydningsdage finder i år sted lørdag 5. og søndag 6. november begge dage kl. 10 – 13.

Opgaverne bliver blandt andet opsamling af blade, beskæring af buske, fjernelse af ukrudt ved fliser og skovle sand på legepladsen.

Der vil blive forplejning i pausen kl. 11.30 – 12.00.

Honoreringen vil være den sædvanlige.

Vi mødes ved varmecentralen og glæder os til at se rigtigt mange – unge som gamle.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Udgivet i Arrangement, hjemmeside | Tagget , , | Skriv en kommentar

Økologisk hønsegødning i 10 kg poser

Så er der kommet naturgødning i Klanparken igen. Vi har fundet en god leverandør i det Nordjyske, og det er ankommet en hel palle, så gå bare i gang med efterårsgødningen.

Husk at naturgødning er langtidsvirkende og jorden bliver forbedret ved f.eks. en gang forårsgødning og en gang efterårsgødning. Giv rigeligt og du kan fryde dig over resultatet når du ser buskene, hækkene og græsplænerne gro.

Prisen er kr. 60,- inkl. moms. pr. pose.

Indbetal kr. 60,- pr pose på Klanparkens bankkonto og hent gødningen i Varmecentralen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Maling af bjælker og remme

Vi  har indhentet et tilbud fra Malerfirmaet D.K. Kluge på maling af bjælker og remme på vore ejendomme. Djennie Kluge har flere positive referencer i Klanparken med hensyn til godt arbejde og ordholdenhed.

Tilbuddet gælder et standardhus og kan bruges generelt i Klanparken, og arbejdet omfatter:

Afrensning af løstsiddende maling, afvaskning af snavs og begroninger, udspartling af revner med cementspartel, grunding med Facade Primer og to gange maling med Flügger Facade Universal helmat. (Ønskes anden anerkendt malingsproducent klares det også)

Pris med moms kr. 9500,-

For at kunne udføre arbejdet effektivt skal møbler, cykler osv. flyttes i behørig afstand.

Der skal være adgang til vandhane, strøm og toilet.

Selve malingen af bjælker og remme skal udføres i tørvejr og på tørt underlag, der må derfor forventes midlertidige afbrydelser efter vejrliget.

Ved spørgsmål til ovenstående, eller ved ordre, kan der ringes på 20 22 73 29 eller på mail: djenniekluge@mail.dk.

Med venlig hilsen Djennie Kluge, Malerfirmaet D.K. Kluge.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , , , | Skriv en kommentar